Udlejer vil ikke betale depositum tilbage — hvad gør du?

Depositumstrid er en af de hyppigste årsager til konflikter mellem lejer og udlejer i Danmark. Mange lejere oplever, at udlejer tilbageholder en del af — eller hele — depositummet efter fraflytning, ofte med begrundelser der enten er overdrevne eller helt uberettigede. Her forklarer vi, hvad du har ret til, og hvad du kan gøre.

Hvornår har du ret til depositum tilbage?

Du har som udgangspunkt ret til at få dit depositum tilbage, når lejeforholdet ophører. Udlejer kan dog modregne i depositummet for legitime krav — men der er klare grænser for, hvad der er lovligt.

Udlejer må kun trække i dit depositum for:

• Skader på lejligheden, som du er ansvarlig for — ud over normal slitage
• Manglende rengøring ved fraflytning, hvis dette er dokumenteret i fraflytningsrapporten
• Resterende husleje eller forbrugsudgifter du ikke har betalt
• Ændringer i lejligheden du har foretaget uden tilladelse og ikke har retableret

Frister for tilbagebetaling af depositum

Udlejer har pligt til at fremsende et regnskab over brugen af depositummet inden rimelig tid efter fraflytningen — typisk inden 2-4 uger. Hvad der er 'rimelig tid' afhænger af forholdene, men langvarig passivitet fra udlejers side taler for lejeren.

Krav om modregning skal fremgå af fraflytningsrapporten, som udstedes ved en fraflytningssyn. Hvis udlejer ikke foretager fraflytningssyn inden rimelig tid, eller ikke sender dig rapporten, kan det svække udlejers ret til at gøre krav gældende.

Fraflytningsrapporten — dit vigtigste dokument

Fraflytningsrapporten udstedes ved et fraflytningssyn, som bør ske i dialog mellem udlejer og lejer. Det er vigtigt, at du deltager i fraflytningssynet, da det giver dig mulighed for at kommentere udlejers bemærkninger direkte. Underskriver du rapporten, anerkender du ikke nødvendigvis alle krav — du bekræfter blot, at du har modtaget den.

Sådan kræver du depositum tilbage — trin for trin

1. 1Send udlejer et skriftligt krav om tilbagebetaling af depositummet med frist (f.eks. 14 dage)
2. 2Angiv præcist hvilke krav du bestrider og hvorfor — referer til fraflytningsrapporten
3. 3Vedlæg dine egne billeder fra fraflytningsdagen som dokumentation
4. 4Hvis udlejer ikke reagerer, indgiv klage til Huslejenævnet

Klage til Huslejenævnet

Huslejenævnet er en gratis offentlig klageinstans, der kan afgøre tvister om bl.a. depositum, husleje og lejlighedens stand. Du klager til Huslejenævnet i den kommune, hvor lejligheden er beliggende. Sagen behandles typisk skriftligt, og begge parter har mulighed for at fremlægge dokumentation.

Er du heller ikke tilfreds med Huslejenævnets afgørelse, kan sagen indbringes for Boligretten (byretten med særlig lejekompetence).

Brug JuraAI til depositumstvisten

JuraAI kan hjælpe dig med at formulere et skriftligt krav til udlejer, klage til Huslejenævnet og forstå, hvad du konkret har krav på i din situation.